En anden forfatter i slægten var min oldefar, Peder Nielsen, født i Allested. Han fortæller om sit liv og sin familie, bl.a. også om de forandringer, der skete i Odense i perioden 1850 – 1900.
Han beskriver byens udstrækning og udseende således:
I min skoletid var der 10000 indbyggere, nu er der jo som bekendt om ved 50000. Fra mit fødehjem kom vi altid ind i byen fra den gamle Faaborg landevej og jeg vil da begynde at omtale den lidt.
Byen begyndte først omtrent hvor fodfolkskasernen nu ligger, derfra og til Jernstøberiet var kun enkelte spredte huse og der var endog et enkelt stråtækt imellem. sporvognsremissen, det store sygehus, kasernen, ekserserhuset, alderdomshjemmet er alle bygninger af nyere dato fra Kirkegaardsalleen til Vesterport, hvilken sidste lå. Hvor Søndergade støder til Vestergade var den side af Søndergade, der vender mod kirkegården, kun bebygget med nogle få huse og en gammel gård (Jørgen Borges gård). Vesterbro nåede kun til Vindegade og denne gade dannede dengang grænsen mellem byens og Aalykkegaardens jorder.
Kongesgade blev dengang anlagt, men først mange år derefter, fuldt bebygget. Hele det parti af byen, der ligger mellem åen og Hunderup er ikke over 60-70 år gammel og bebyggelsen tog først sin begyndelse, da Albanibroen blev bygget og den ny Faaborg landevej blev anlagt. I forvejen var den bygning, der ligger på Nonnebakken den eneste på den side af åen.
Dette er kun en lille del af beskrivelsen, men også Peder Nielsens lange fortælling kan vist hentes lokalhistorisk.