Denne fortælling er af en fjern slægtning til mig, nemlig Dorthea Kirstine Kristensen, født Hansen, født i Krogsgaard i Nørre Broby d. 30.11.1856.
Udover at udarbejde en slægtstavle over familien gengav hun også en række historier og oplevelser fra sit liv. Her en gengivelse af et afsnit fra en begravelsestale, der blev holdt  over hendes oldefar, Rasmus Madsen, der døde d. 27. november 1831.
Det hedder heri: Vor salige henfarne, dydige og Gudfrygtige Medkristne Rasmus Madsen var af Forsynet sat her i Verden ved Fødsel af sine ærlige og velagtede Forældre, Mads Hansen og Karen Rasmusdatter, Gaardfolk i Akkerup. Hos bemeldte sine kristelige og Gudfrygtige Forældre tilbragte han kun den korte Tid indtil sit 4. Aar, i hvilken tidlig Alder han kom til den dydige og Gudfrygtige Gaardmand Mads Pedersen i Haarby. Hos denne sin kærlige Plejefader erholdt han en sand og kristelig Opdragelse, dannedes til den Flid, Vindskibelighed og Orden, som han senere i hele sit Liv har vist og opholdt sig her, indtil han naaede sit 24. Aar. Forsynet bestemte ham nu til at indtræde i den hellige Ægtestand, til hvilken Ende han da ægtede den dydige og Gudfrygtige Pige, Karen Jensdatter af Gummerup, der er hans endnu efterladte enlige sørgmodige Ægtefælle, som i Dag føler sig tungt nedbøjet over sit lidte Tab. I 2½ Aar af hans ægteskab opholdt han sig hos sin Hustrus Forældre, den for længe Siden afdøde, ærlige og velagtede Gaardmand Jens Rasmussen af Gummerup, efter hvilken Tids forløb han rejste til Nr. Broby og tiltraadte den Gaard, hvori han nu endte sin jordiske Vandring. Med sin Gudfrygtige og retskafne Hustru, henlevede han det kærligste og lykkeligste Ægteskab i en Tid af 39¾ Aar, og de velsignedes af Forsynet i deres samlige Forening med 11 Børn, nemlig 3 Sønner og 8 Døtre, af hvilken én Søn modtager ham Hisset. I den Tid det algode Forsyn forundte vor hedengangne Medborger Sundhedens Gode, virkede han stedse med den utrættelige Flid og Iver i sin Virkekreds. Han lignede den tro Husfoged, der anvendte vel de Pund, som Herren havde betroet ham.
Talen er meget længere, men dette udsnit giver en meget god fornemmelse for vaner og sprogbrug, der herskede for snart 200 år siden.
Dorthea Kirstine Kristensens originale materiale opbevares mig bekendt i Lokalhistorisk forening i Broby.